| Navn | Stilling | Telefon | |
| Christian Karlsson | Partner, arkitekt MAA | 28267043 | ck@karlssonark.dk |
| Kaisa Lillemets | Arkitekt MAA | 50285835 | kl@karlssonark.dk |
| Hedvig Molnár Karlsson | Partner, arkitekt MAA | 31316619 | hk@karlssonark.dk |
Karlsson arkitekter har stået i spidsen for udviklingen af fremtidens rammer til behandling af psykiatriske patienter. Vi har ledet den innovative proces for at optimere dagslysindfald, styrke ude-inde-relationen, overskueligheden og transparanset, en banebrydende ‘helende’ LED-belysning, stoflige materialer, kunst, farvesætning, poesi og meget andet i et forløb med et omfattende brugersamarbejde.
Projektet er med 44.000 kvm det største psykiatribyggeri i nyere tid og indeholder plads til 190 patienter fordelt på både almenpsykiatrisk, retspsykiatrisk og sikrede afsnit. Herudover opføres ambulatorium, akutmodtagelse, idræts- og svømmefaciliteter samt et Videncenter til forskning og undervisning.
De enkelte afsnit er samlet omkring fælles facilteter for behandling, aktiviteter, idræt, madlavning og uderum. Disponeringen understøtter nye organisationsmodeller i fremtidens psykiatri, teams, specialer etc.
- helende arkitektur og 'recovery'-princippet
- transparens og nærhed mellem mennesker og funktioner
- generellitet og fleksibilitet i de enkelte rum og afsnit
- hieraki i rumlighed og stimuli
En væsentlig del af behandlingen for en række psykiatripatienter er vedligeholdelse af sociale kompetencer og helt almindelige daglige gøremål - madlavning, tøjvask m.m.Men også sport og bevægelsesaktiviteter er med til at øge den enkeltes selvopfattelse og fysik.Adgang til haverum fra både patientafsnit og fællesområder er et væsentligt element i projektet.Beplantning i de enkelte haverum skaber et oplevelsesrigt og overskueligt supplement til husets opholds- og behand- lingsarealer.
Projektet indeholder også en række idrætsfaciliteter, herunder 2 sportshaller, svømmehal og tilsvarende udendørs sportsanlæg. Overalt er der fokus på sikkerhed og overskuelighed for både patienter og personale, hvilket sikrer anvendelse af faciliteterne.
I samarbejde med Malene Landgreen og Ursula Andkjær Olsen, er der udviklet en samlet udsmykning for byggeriet baseret på de bærende idéer i projektet - transparens og nærhed samt hieraki i rumlighed og stimuli. Udsmykningen er baseret på en identitets- og stemningsskabende farvesætning af overflader og inventar samt en litterær og grafisk afskærmning af glasvæggene i projektet.Tekster er udarbejdet i et dynamisk samarbejde mellem kunstner og personale samt patientergrupper.
Også om natten er der fokus på stemning og oplevelse, idet belysning indendørs og udendørs udføres i LED med en raffineret farvestyring som følger årets og døgnets rytme. En række undersøgelser har vist at dette understøtter god behandling og begrænser gener ved natarbejde.
Alle mennesker er afhængige af, at de arkitektoniske rammer er velfungerende og oplevelsesrige – og for psykisk syge mennesker, som kan have problemer med at opfatte og forstå de fysiske og sociale omgivelser, er det særligt vigtigt, at disse rammer udformes med indlevelse.
Nytt sikkerhetsbygg skal opføres på en ny grund på Østmarka i Trondheim, lige øst for det eksisterende psykiatriske sygehus. Projektet skal med et nettoareal på ca. 3000 m2 huse 15 patienter i retspsykiatrien.
Grundens terrænfald udnyttes til at fordele bygningens funktioner over to etager: en hovedetage, som rummer døgnafdelinger og kontorfunktioner og en underetage, som rummer personale- og besøgsindgang, varemodtagelse og tekniske funktioner.
Bygningens form afspejler de forskellige funktioner, som er placeret langs en bred gennemgående hovedkorridor på begge etager. Sengeafsnittene placeres på østsiden mod skovbrynet og mod vest, med udsigt til det eksisterende sygehus, placeres indgangen, varemodtagelse, dagzone og kontorer – mod syd placeres aktivitetsfløjen med udgang til et stort udeareal.
Der etableres indre gårdrum samt mindre udendørs pladser, som er organiseret således, at de imødekommer patienternes skiftende behov og har nær tilknytning til patienternes opholdsareal. Dette princip om nærhed giver mulighed for tryg og let tilgængelig udeophold i hverdagen.
- kontakt mellem ude og inde således, at døgnets rytme, vejrets skifte og naturens plante- og dyreliv integreres i bygningen.
- at bygningen opleves som let og lys og at der er sammenspil mellem dagslys, overfladernes materialer og farver. Kunstlyset udformes således at bygningen også om vinteren, aften- og nattetimer opleves overskuelig, varieret og tryg.
- transparens, i form af glas, med henblik på at skabe synlighed mellem relevante funktioner og rum – dette tilfører liv, forståelse og sikkerhed.
- at de enkelte rum og rumforløb dimensioneres med indlevelse sådan, at der skabes den nødvendige rumlighed for en tryg oplevelse for dem, som færdes og opholder sig i bygningen.
Vi ønsker med det projekt at skabe bedst mulige rammer for i alt 40 beboer med demens og sikre gode arbejdsforhold for det tilknyttede personale. Vores mål er at Skovvang II, når det står færdigt, opleves hjemligt og trygt for beboerne og at det danner tidssvarende og velfungerende rammer for personalet. Tilbuddet er baseret på det foreliggende og udmærkede vejledende dispositionsforslag af CUBO arkitekter.
Tilbuddets overordnede disponering med fire bo-enheder, et aktivitetscenter, samt personale-og serviceenheder, tager udgangspunkt i den vejledende dispositionsforslag. Det nye byggeri vil knytte sig til den eksisterende Skovvang via en let forbindelsesbygning i én etage, der bliver hovedindgang for det samlede Skovvang Plejecenter, med adgang fra de øst og vestvendte parkeringsområder.
Idet dagslys er den vigtigste lyskilde, etableres der overalt store glaspartier suppleret med ovenlys i opholdsområderne. Dagslyset er dragende, og vil invitere til ophold i og omkring de indre gårdhaver. Dette understøttes ved placering af bo-enhedernes fælles ophold.
Naturen og udemiljøet inddrages og trækkes ind i bygningen. Det skaber liv og giver mulighed for aktivitet.
Udover de indre gårdhaver, etableres en ny park, Skovvangsparken, syd for plejecentret. Parken er lukket, med beplantede støjskærme og hegn, hvor beboerne kan trygt bevæge sig rundt.
Vi har i arbejdet med demensX forsøgt at fokusere på de særlige forudsætninger, som gælder for aldring med demens og omsætte det i en række strategier og temaer, som vi mener det vil være værdiskabende at arbejde videre med.
Med det udgangspunkt, har vi tegnet og beskrevet et eksempel på hvordan et pilotprojekt til fremtidens ældre/demensboliger og aktivitetssteder kunne organiseres og indrettes – og bruges.
Referencerne er enkle og fra det almindelig liv – familie, venner. Hus, køkken, bryggers, soveværelse. Have og terrasse, græs, træer og fugle. Blå himmel og sol, regn og slud.
Vi foreslår en bo-enhed for 6-12 mennesker samt personale. Disponeret enkelt med fordelings – spise- og opholdsarealer omkring en indre gårdhave.
Tyngdepunktet i fællesarealerne er det åbne spisekøkken, hvor beboere og personale kan lave mad sammen. Indretningen er enkel men også fleksibel – køkkenets er et fritstående arbejdsbord, hvor der kan arbejdes fra flere sider. Langs væggene indrettes skabe med glaslåger for køkkenets brugsgenstande. Den løse møblering af mindre borde som stilles i grupper eller samlet. Enkelte bløde nicher.
Indgangen er udformet overskueligt og praktisk som et bryggers med garderobe for overtøj, fortøj, værktøj, sportsudstyr ect. – ligesom derhjemme… Ligeledes vaskemaskine og tørretumbler. Indrettes langs væggene i adskilte nicher med glaslåger og tydelig funktionsmarkering. I midten en rar bænk…
Alle værelser er overskuelige og med gode proportioner. Glasfacaden giver masser af dagslys og udsigt til haverne mellem husene. En bred og kraftig glasdør giver adgang til en lille privat afgrænset terrasse. Et gennemgående gardin giver mulighed for at skabe privathed og intimitet i rummet om aftenen. Rummets form følger bygningens karakteristiske saddeltag og små tagvinduer giver et varieret lys- og solindfald gennem dagen.
Badeværelset er enkelt disponeret og indrettet med let anvendelig sanitet. Glasdøre mellem ophold og badeværelse gør det nemt at orientere.
Små udestuer skyder sig ind i gårdhaven og danner nicher for ophold i tæt kontakt med vind og vejr, plante- og dyreliv.
Et frodigt uderum med træer, bunddække og praktiske belægninger for ophold. Flere udgange fra bla. køkken- og spiseområde. Sammensat flora som følger årets gang og giver farve og oplevelse til de omkringliggende fællesarealer. Mulighed for at plante og passe i det små.
Træer og små bassiner tiltrækker fugleliv.
Enkle gode materialer – lyse plankegulve i fællesarealer og værelser, varme og varierede farver på vægge og døre. Træfinerpaneler med akustisk dæmpning på vægge og lofter i fællesarealer.
Glaspartier fra gulv til loft skaber kontakt mellem inde – og udearealer og laver solens og himlens skiftende lys skabe stemning og karakter i alle rum.
Et let udvendigt espalier op til ca. 1 meter (som et stakit) skaber rumlig klarhed.
Lette gardiner giver mulighed for at skærme om aftenen eller i forbindelse med særlige aktiviteter.
Et dynamisk kunstlys medmulighed for at skabe variation i både farve, styrke og design. Hermed kan lyset bruges til at tydeliggøre aktiviteter, wayfinding og ikke mindst understøtte døgnets rytme. Men lyset kan også bruges til at skabe særlige stemninger og oplevelser f. eks. solopgang eller nedgang, bevægelse og meget, meget andet.
Karsson arkitekter har udviklet Sansernes Univers i tæt samarbejde med Fonden Clemens. Huset skal danne ramme for fondens arbejde med udsatte børn og unge, samt være et nationalt og internationalt anerkendt sansehus, dels til Fonden Clemens egne børn og unge, dels til andre borgere ‐ børn og voksne ‐ med sanseforstyrrelser.
Byggeriet kommer til at ligge i naturskønneomgivelser ved Clemens Gården – et af Fonden Clemens bosteder. I Kostræde mellem Vordingborg og Næstved. De eksisterende haver og udearealer anvendes fortsat som friarealer for både beboere, ansatte og gæster til Clemens Gården og det nye sansecenter.
Disponering og udformning tager udgangspunkt i erfaringer med børn og unges behov for umiddelbar tilgængelighed og oplevelsesrigdom som forudsætning for at de oplever et ejerskab til stedet. Hoveddisponering er derfor overskuelig, med en åben og imødekommende ankomst, et samlende centralt fællesareal og umiddelbar sammenhæng til udearealer – herunder mulighed for adgang til tagfladen via 2 opholdstrapper med udsigt over de åbne dyrkede naturarealer.
Indvendig er sansecenteret ligeledes både enkelt og oplevelsesrigt og alle rum ligger omkring det åbne og uformelle fællesareal. Fællesarealet er udformet let forsænket med siddetrin og samles af en cirkulær ovenlyskonstruktion. Fællesarealet afgrænses af et blødt formet vægforløb med en varieret udformning af nicher for ophold og leg samt fløjdøre til sanserum. De enkelte sanserum indrettes individuelt, med udgangspunkt i de konkrete sansestimulerende aktiviteter, der arbejdes med.
Arkitektur eksisterer kun i den enkeltes egen refleksion - i den enkeltes egen hjerne.... Vi ønsker at skabe stemninger - positive oplevelser, varieret, give mulighed for at bestemme selv, at ændre, for at lege, blive begejstret, eller bare finde ro og være til. Udgangspunktet er at vi faktisk har en række fælles værdier og oplevelse af kvaliteter. Solens lys gennem træets løv, lyden af bølgeslag, fuglens sang eller regnens trommen mod taget...
Gennem en række AV installationer, kan vi tilføre de enkelte rum en ekstra dimension - en scenografi - som understøtter enten ro og afslapning eller aktivitet.
I samspil mellem lys, billeder, bevægelse og lyd kan vi sætte rammen for arbejdet med den enkelte eller med grupper.
Det kan være enkelte og ganske enkle effekter, som skaber opmærksomhed eller hele scenarier, hvor widescreen og projicering skaber en spændende ny helhed.
Særlig interessant er mulighederne for at skabe interaktive scenarier, som kan understøtte en række kognitive lærings-processer og udfordre til leg og bevægelse.
